Gå til hovedindhold

Stoffer

Der er relativt få unge, der prøver at anvende hårde stoffer. Ca. 5-6 % af de unge (ESPAD 2015) har sagt, at de på et tidspunkt har prøvet at tage stoffer som kokain, MDMA og lignende. Der er omkring 1 % af unge, der har et problematisk forbrug af cannabis eller andre stoffer

Indhold

    Bekymrende adfærd

    Det er bekymrende hvis en ung har et forbrug af stoffer, hvad enten det er hash eller hårdere stoffer. Ofte hænger forbrug at stoffer sammen med mistrivsel, hvorfor det ses som bekymrende adfærd. Det hænger endvidere ofte sammen med en lav grad af selvkontrol, hvorfor det kan hænge sammen med andre typer af kriminel adfærd.

    Typer af rusmidler

    Der findes mange typer af rusmidler, som klassificeres på forskellige måder og bruges på forskellige måder. Den mest almindelige type af rusmidler er cannabis eller hash.  Markedet at illegale rusmidler udvides og ændres konstant, ligesom udformningen af de forskellige stoffer kan være forskellig. Det kan være svært at vide, præcis hvad de stoffer der handles med indeholder, hvorfor det kan være svært at beregne, hvilke mængder der er farlige og derfor kan der opstå risiko for overdosering.

    Handel med rusmidler

    Det er ulovligt at opbevare eller videresælge euforiserende stoffer af alle typer. I Danmark er der nultolerance, så det er slet ikke lovligt at have narkotika på sig. Det er endvidere ulovligt at være påvirket af narkotika når man kører på cykel eller bil. I de senere år er det blevet mere normalt at handle med rusmidler på internettet, både på "the dark web" og gennem de sociale medier. Der er ikke sket en stigning i hvor meget narkotika der bliver handlet med eller hvor mange unge der tager det selvom man kunne tænke at det er nemmere at få adgang til end tidligere.

    Har du eller en af dine venner problemer med rusmidler?