Selvskade

Der findes forskellige typer af spiseforstyrrelser. En spiseforstyrrelse kan fylde meget for den person der lider af det, men også for pårørende til personen. Der er flest kvinder der lider af spiseforstyrrelse, men ca. 10-20% er mænd.

Spiseforstyrrelser

De mest almindelige typer af spiseforstyrrelse er anoreksi, bulimi og BED, tvangsoverspisning. Der er ca. 40.000 der lider af BED i Danmark. Der er ca. 30.000 der lider af bulimi, og omkring 5000 der lider af anoreksi.

En spiseforstyrrelse udløses af flere forskellige ting i ens liv. Den udløsende faktor kan være en voldsom hændelse i ens liv f.eks. en skilsmisse, en flytning, et skoleskift eller lignende. Derudover kan man være i større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, hvis ens liv har været præget af høje forventninger, negative kommentarer om ens krop og vægt, dårligt forhold til ens forældre, omsorgssvigt, overgreb eller lignende. Spiseforstyrrelser er dermed meget individuelle, der kan være mange grunde til at man udvikler en spiseforstyrrelse.

Samfundets udvikling kan desuden spille ind. Idealet i det vestlige samfund i dag, er en lav kropsvægt og en trænet krop. Unge der er i gang med at udvikle deres identitet, kan blive påvirket af dette. Samtidig er unge ved at gennemgå puberteten, hvor kroppen forandrer sig og fedtdepoterne flytter sig, hvilket kan påvirke udviklingen af en spiseforstyrrelse (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade).

Få hjælp hvis du har symptomer på en spiseforstyrrelse

Kontakt Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade

At skære i sig selv er en af de mest almindelige former for selvskade. De fleste der skærer i sig selv laver overfladiske snit, der ikke er farlige for dem.

Årsager til cutting

Der kan være mange årsager til at man skærer i sig selv. Det kan være traumer i barndommen, mobning eller negative tanker og følelser. Det er en måde at håndtere svære følelser i ens liv på. Det at skære i sig selv, er derfor et udtryk for at man ikke har det godt.

Det at skære i sig selv, udløser kroppens egne morfinstoffer, de såkaldte opioider, hvilket i øjeblikket virker beroligende og afslappende. Det forbindes altså med noget behagligt at skære i sig selv, hvilket kan øge lysten til at gøre det igen. Derefter udløses ofte følelser af skyld og skam, og dårlig samvittighed over at skære i sig selv. Dette kan udløse yderligere trang til at skære i sig selv. Det kan skabe en afhængighed af at skære i sig selv (Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade). 

Få hjælp til selvskadende adfærd

Kontakt Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Abonnér på ændringer på denne side

Tak for din tilmelding.

Du vil nu modtage en email med et link til at bekræfte din tilmelding. Herefter abonnerer du på denne side og vil modtage en e-mail hvis der sker ændringer i indholdet.

* E-mailen du indtastede, abonnerer allerede på denne side.

* Der skete en fejl og du blev ikke oprettet. Prøv igen senere.