Mobning
Der er tale om mobning, når det er gentagende, ubehagelige hændelser, rettet mod et offer
Mobning
Mobning er vedvarende chikanerende hændelser, der opleves som ubehagelige og som varer ved, selvom der siges stop. Det er, når ens grænser igen og igen bliver overskredet. Der findes forskellige definitioner af, hvad mobning er. Pyskolog Dan Olweus skelner mellem direkte og indirekte mobning.
Direkte mobning er fysiske handlinger:
- Fysisk kontakt f.eks. at skubbe, hive i tøj, spænde ben
- Mimik og ubehagelig gestik f.eks. at rulle med øjnene, sukke, vende ryggen
- Tilråb og verbal nedværdigelse f.eks. at sige lede ting, for eksempel komme med racistiske tilråb, håne, true
Indirekte mobning er den mere skjulte mobning:
- Sladder og bagtalelse f.eks. at starte rygter i klassen, mistænkeliggøre en person og så videre
- Isolation f.eks. at udelukke fra et fællesskab, undlade at svare på henvendelser
Forskellige typer af mobning
Derudover er mobningen blevet mere digital i takt med, at flere og flere børn og unge har tablets, mobiltelefoner og computere. En undersøgelse viser at ofre for mobning har oplevet følgende typer af mobning.
- 28 % blev fysisk generet
- 44 % fik deres udseende kommenteret
- 53 % blev kaldt øgenavne
- 42 % blev holdt udenfor
- 25 % blev kaldt generelt nedladende udtryk
- 16,2 % gennem sms’er
- 1,2 % gennem mms’er
- 6,9 % via opkald på mobil
- 10,5 % via chatsider
- 2,4 % via mail
Hvem mobber?
Ofte kan dem, der mobber, virke som store, stærke personer. Men i virkeligheden har dem, der mobber, det ofte selv svært. De kan mangle selvtillid og selvværd og af den grund have brug for at mobbe andre.
Mobning kan derudover opstå i grupper. Nogle ender med at blive en del af mobberne, fordi de er bange for at blive mobbet hvis de ikke er med i det. Andre glemmer at tænke sig om og kommer til at mobbe, fordi de andre gør det.
Konsekvenser af mobning
Mobning kan føre til lavt selvværd, selvskade, depression, psykiske problemer, angst og ensomhed. Det er vigtigt at tale om det, der er svært, da det ellers kan vokse sig større og blive mere problematisk. Det er vigtigt at tale med forældre og en lærer om mobningen, så de kan hjælpe med at stoppe det. Det er vigtigt at sætte ind over for handlinger, der føles ubehagelige for ofrene, så det kan stoppes. Alle børn og unge skal have en ordentlig skolegang, hvor de har det godt.
Oplever du mobning?
Hvis du eller en ven oplever mobning, er det muligt at kontakte børnetelefonen og tale med en rådgiver. Derudover er det en god idé at kontakte sin lærer.
Når man bliver mobbet digitalt, kan det ramme på alle tider af døgnet. Man er aldrig fri for sine mobbere. Derudover kan mobningen ramme hårdere, fordi det er svært at tolke beskeder. Det er lettere for mobberen, når det foregår digitalt frem for ansigt til ansigt (RedBarnet).
Billeder og videoer
Når mobningen foregår online kan billeder og videoer af en person være en del af mobningen. De kan deles og nå at blive delt med rigtig mange, inden man kan nå at gøre noget. Ofte bruges pinlige billeder eller videoer som en del af mobning (RedBarnet).
Grupper
En anden type af mobning, kan være hadefulde grupper på sociale medier som f.eks. Facebook. De kan hedde f.eks. "Alle os som hader X" eller lignende. Det er meget alvorligt at være offer for en sådan gruppe. Det tager kun få sekunder at synes godt om en sådan side, men det kan give alvorlige følger for ofret i lang tid fremover(RedBarnet).