Gå til hovedindhold

Kriminalitet

Danmark har generelt en lav grad af kriminalitet. Vi er et af de sikreste og tryggeste lande i verden

Indhold

    Unge og kriminalitet

    Unge begår mere kriminalitet end andre aldersgruppe. Oftest topper ens kriminelle adfærd omkring 18-års alderen og hører op inden man bliver voksen. De unge er oftere udsat for kriminalitet. Den mest udbredte kriminalitetstype blandt unge er tyveri. Unge stjæler oftere end andre, men de er også oftere ofre for tyveri. Det er dog en lille procentdel af unge der har begået kriminalitet, omkring 4 % angiver at de har stjålet noget det sidste år. Omkring 0,9 % af unge blev i 2016 sigtet eller mistænkt for en forbrydelse (DKR).

    Kriminelle grupper

    Det er normalt at unge samles i grupper. Ens omgangskreds og venner er centrale i ens udvikling som ung. Nogle grupper kan dog være problematiske, idet kriminalitet bliver en del af deres adfærd og identitet som gruppe. De mødes på gaden og skaber problemer og konflikter omkring sig. Ofte er unges medlemskab af sådanne grupper kortvarig og ophører igen (DKR).

    Årsager til kriminalitet

    Der er ingen definitiv forklaring på at nogle unge bliver kriminelle og andre ikke gør. Svære opvækstvilkår kan have en indflydelse, men er ikke deterministisk. Det kan være alkohol eller misbrug i hjemmet, vold i hjemmet, mange opbrud i livet, manglende gode venskaber og relationer til samfundet, ligesom personlige træk som lav selvkontrol, lavt selvværd og udadreagerende adfærd kan være risikofaktorer i forhold til senere kriminel adfærd (SFI).

    Ofre for kriminalitet

    En opgørelse viser at de 15-19 årige unge i højere grad end andre aldersgrupper er udsat for vold. De unge mænd er oftest udsat for vold. Der har fra 2016 til 2017 været en stigning i antallet af voldsanmeldelser til politiet. Her ses at ca. 8 ud af 1000 mænd i alderen 15-19 år i 2017 har været offer for en voldshandling. Samme tal er 3,8 ud af 1000 for kvinder i samme aldersgruppe (DST).

    Har du været udsat for kriminalitet?